Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Vejret

Vejret generelt

Vejrudsigten

Temperatur og regn

Vejret i tal

Phuket >< Samui

Vejret lige nu
og næste dage

Regn

Temp eraturer

Skydække

Oversvømmelser

Oversvømmelser
okt - nov 2011

Vejret i Thailand

Vejrudsigten for de næste 9 dage

9 forskellige byer / øer.


Thailand har 2 eller 3 årstider alt efter, hvor i landet du er.

 

Varmt, varmere og varmest.

 

Den store forskel er måske ikke hvor mange grader der er, men hvor fugtigt det er, hvor meget du så sveder og hvor varmt det føles.

Vær forberedt på at I Bangkok bliver du stegt i april og skal gå med vaders i oktober.

Temperatur og luftfugtighed er måske lidt mere ens året rundt ved de sydlige øer. Mens det svinger mere jo længere nordpå du kommer.

Regntiden

i Thailand starter normalt omkring starten af maj og slutter i slutningen af oktober/begyndelsen af november med september som den vådeste. Specielt oplever det nordlige og nordøstlige Thailand store mængder regn hvert år i september.

Vejret i januar 2017

Januar 2017 er højst usædvanlig og første halvdel har budt på rekord meget nedbør i det sydlige Thailand med mere end 40 omkomne og store skader til følge - og selvfølgelig ærgerlige ferier for mange.

Det ser ud til her 17. januar at sidste del af januar skulle blive meget mere tørt, men ikke nødvendigvis solgaranti i det sydlige med f.eks. Phuket og Samui.

Vejret lige nu og næste dage

Du kan se vejret lige nu og dagene frem på automatisk opdaterede vejrkort. Der er kort for regn, skyer og temperaturer:

 

- Regn lige nu

 

 

Phuket og resten af den vestlige kyst

Højsæson i december til marts - tørt, solrigt og "køligt".

I regntiden ville jeg nok overveje om jeg skulle tage til Phuket, Krabi og øerne deromkring. Specielt hvis det hovedsagelig er sol og badeferie der er på ønskelisten. Erfaringer siger at der oftest er bedre vejr på den østlige kyst af tangen mod Malaysia. Dvs Hua-Hin til Samui området.
 
Så ser du meget billige rejser, specielt til Phuket, så kan det skyldes regntiden.

Se hvorfor der er forskel på Phuket og Samui

Samui, Koh Tao, Hua Hin området

Har generelt en længere sæson end Phuket siden af tangen mod syd.
Her kan også fåes fint og rimeligt tørt vejr i regntiden. Regn er ofte kortere tid om eftermiddagen og om natten.

Oktober og november kan der være kraftig vind og høje bølger.

Se hvorfor der er forskel på Phuket og Samui

Bangkok

Bangkok samme tendens: Midt på eftermiddagen, ved 18 tiden eller ved nattetid. Men ikke hver dag. Heldagsregn er sjældent i Bangkok.

Koh Chang og Koh Samet

På Koh Chang er sæsonen typisk december - april. Fra maj stopper mange firmaer med at arrangere ture dertil, da det regner en del. Lavsæsonen kan nogle gange ses ved at hoteller har priser som To nætter og få den ene gratis.

Mange butikker og restauranter har sæson åbent og lukket i regntiden.

Koh Samet derimod er måske et af de tørreste steder i Thailand og mere tørt i regntiden end Koh Chang.

Nordlige og nordøstlige

I det nordlige Thailand bliver de relativt koldt i december/januar. Her kan det blive ned til 10-15 grader om natten. Om dagen dog varmere. På toppen af de højeste bjerge kan ses under 10 grader i de koldeste perioder.

 

I det nordøstlige Thailand kan du opleve heldagsregn i regntiden, mens det i Bangkok og f.eks. Koh Samui som oftest er byger af op til en time der kommer.
I perioden fra juni/juli kan det regne meget og hen mod september er der ofte så megen regn i det centrale til nordlige Thailand, at det giver lokale oversvømmelser i nogle af områderne mellem Ayutthaya og op mod Chiang Mai. Regnen der falder nordpå skal mere eller mndre samme vej sydpå for at komme til havet.

Redigeret: januar 2017
© Copyright 2000-2023 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.